Familieliv er en nyere men tidløs novelle, der tager udgangspunkt i et dysfunktionelt familieliv.
Det eneste der holder de to forældre sammen, er kærligheden til deres to børn, og på de årlige fødselsdag lyser huset op. Hverdagens banaliteter og det tilsyneladende usælgelige hus er dog en hård nød at knække, og de de to piger ender med at tage drastiske midler i brug.
Novellen beskæftiger sig med temaer som familieliv, parforhold og identitet. Den er hurtig læst, men der er rigeligt at arbejde med for den skarpe læser.
Sommetider kom ejendomsmægleren forbi. Han rystede på hovedet og gik hurtigt igen, mens hans skævede til til-salg-skiltet i indkørslen. Pigerne blev større. Mor boede oppe, far boede nede og pigerne boede midt imellem. Der var lang vej fra oppe til nede. Og omvendt.
Drømmene brast og bruddet var uundgåeligt, men ikke desto mindre blev de sammen i flere år, fordi huset først skulle sælges, inden de kunne komme videre hver for sig.
- Henter du pigerne, råbte hun fra førstesalen.
- Desværre, svarede han for enden af trappen.
- Jeg tager til fodbold, annoncerede han. Passer du pigerne?
- Desværre svarede hun. Jeg er inviteret til housewarming. Han registrerede hendes nye kjole.
- Jeg slår græsset, hvis du klipper hækken, forhandlede hun
- Min skulder er ikke i orden endnu, beklagede han.
-- Hvis jeg renser tagrenderne, vil du så sortere kasserne i kælderen, forhørte han sig.
- Jeg har ikke tid før næste måned, svarede hun, mens hun tjekkede sin mobil. Han kommenterede det ikke.
- Jeg har lavet spaghetti og kødsovs. Der er nok til dig også. Han ventede på et svar. Længe.
- Åh, jeg prøver at undgå at spise kød. Hun lo udglattende og så væk
- Er du sød og lader udendørslyset være tændt. Det bliver nok sent.
- Hmmm. Munden blev en smal streg, men hun så det ikke, for han stod med ryggen til.
I april og i august var der dog noget der fik dem til at se på hinanden! Der inviterede de gæster, bagte boller og varmede kakao. De pyntede huset med dannebrogsflag og købte gaver sammen. De vækkede fødselsdagsbarnet sammen, de sang fødselsdagssang og de fejrede deres fælles guldklump lige til midnat. Herefter forsvandt fortryllelsen igen.
Det var som sagt kun to gange om året, hvor de fik oprigtige smil i øjnene, når de så på hinanden og på dagens fødselsdagsbarn. Ved samme lejlighed mødtes også pigernes blikke, sigende og fortabte, sårede og med en ulmende vrede. De kendte kulden for godt til at lade sig narre af en dags varme.
Det blev da også hurtigt hverdag igen og scenerne gentog sig.
- Tænder du op?
- Jeg fryser ikke.
- Stiller du skraldespanden ud?
- Tavshed.
- Køkkenvasken er stoppet!
- Jeg går nu.
Sommetider kom ejendomsmægleren forbi. Han rystede på hovedet og gik hurtigt igen, mens hans skævede til til-salg-skiltet i indkørslen. Pigerne blev større. Mor boede oppe, far boede nede og pigerne boede midt imellem. Der var lang vej fra oppe til nede. Og omvendt.
Omsider fik pigerne nok! Den tredie søndag i advent, glemte de at puste adventslysene ud. Herefter løb de ud i den nyfaldne sne. På lang afstand kunne man se de orangegule flammer oplyse huset i skumringsmørket.
